Tilbageblik på 2022

Nu står vi i 2023 og kigger tilbage på et turbulent år 2022. Verden gik af lave. Og det samme gjorde energipriserne. Hos Gram Fjernvarme, blev vi nødt til at hæve varmepriserne flere gange.

De første 3 måneder kostede en Megawatttime prisen 1000 kroner. Så kunne vi sætte prisen ned til 812,50 kr. pr. MWh 1. april

Midt i september måned stod vi med nogle historisk høje gaspriser og skulle varsle prisstigninger i 2023. Igen måtte vi hæve varmeprisen til 925,- kr. pr. MWh.

Heldigvis faldt priserne igen. Og i stedet for en 25% prisvarsling som skulle gælde fra januar 2023, kunne vi nøjes med hæve MWh-prisen med 16,1%.

Vi kigger lige nu ind i en stabil gaspris marked. Og alligevel hopper gaspriserne op og ned dag for dag. Der bliver holdt nøje øje med priserne med henblik på en prisændring. Det er dog i skrivende stund for tidligt at kunne sige om priserne skal falde igen.

Forbrugerne i Gram har virkelig sparet på fjernvarmen. I 2022 blev der således solgt 17.335 MWh. I 2021 blev der solgt 20.235 MWh. Det svarer til et mindre forbrug på 14,3%.

Vel var 2022 et varmt år, men der er også sparet meget på varmen. Sidst det blev solgt ca. 17.200 MWh, var i 2007. Og før det skal vi helt tilbage til 1996 før ser blev solgt for under 17.000 MWh.

Varmeproduktion

Solvarme lageret har bevist sit værd. Gaskedlerne blev først startet op omkring 1. december. Indtil da havde vi temperatur nok i varmelageret til at kunne sende direkte ud til forbrugerne. Altså en temperatur på over 71 grader celsius.

Faktisk producerede solen så meget varme at varmelageret blev fyldt op sidst på sommeren. Det betød at vi faktisk var nødt til at tage varme energi ud af lageret for at få plads til efterårets varmeenergi. Der blev udnyttet 11% mere varme fra solen.

I fjernvarmedeklarationen på vores hjemmeside kan man se at vi har brugt 22,8% naturgas, hvilket er en del mindre end i 2021 og hvor andelen lå på 29,4%. Det det skyldes dog til dels også at der er blevet brugt meget el energi til opvarmning faktisk 32,1%, hvilket er 10% højere end i 2021.

Vi ser jo også nu at der er kommet mange flere elkedler på markedet, hvilket betyder at strømprisen for el til opvarmning er steget markant og derfor skal vi fremover forvente en større andel opvarmet på gas.

Produktionen af varme lavet på sol har nået sin maksimale kapacitet.

Lidt ind i fremtiden

Bestyrelsen har gennem længere tid arbejdet med udfasning af naturgas. Der er givet tilskud til at et rådgiverfirma har kunnet lave beregningsforslag på forskellige produktionsændringer.

Generalforsamling 2023

Årets generalforsamling er planlagt til den 29. marts 2023. Den officielle indkaldelse til generalforsamlingen bliver annonceret og sendt via e-Boks senest to uger før. Tilmelding er nødvendig og kan ske fra den 6. marts på vores hjemmeside eller at ringe til kontoret.